Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 44, 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Den store pyramide i Giza
Den store pyramide i Giza

Den store pyramide i Giza eller Keopspyramiden er farao Keops' grav og er en af pyramiderne i pyramidekomplekset ved Giza. Den blev bygget i det 4. dynasti af Det gamle Egypten. Keopspyramiden er det ældste og det eneste overlevende af verdens syv underværker, bygget omkring 2560 f.Kr.

Da pyramiden blev bygget, var den 146 meter høj, men med tiden er den blevet ca. 10 meter mindre. Det var danskeren Carsten Niebuhr, som foretog de første målinger af den. Hældningen er ca. 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons; de største er dem, der dannede loft over kongekammeret, og er omkring 50 tons. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med en bindemiddel. ► Læs mere