Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 38, 2011
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var en polsk/tysk-dansk kunstmaler og forfatter, der var gift med den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau.
Hun blev ikke rigtigt anerkendt i den danske kunstverden, men havde dog pæn succes som portrætmaler. Blandt hendes motiver var H.C. Andersen, Johanne Louise Heiberg og dronning Louise. Hun havde større succes i Europa med blandt andet repræsentation på Verdensudstillingen i 1867, lige som dronning Victoria værdsatte hendes kunst. Baumann var på flere rejser i blandt andet Mellemøsten, hvor hun – ret usædvanligt for en europæisk kunstner – fik adgang til tyrkiske haremmer. Ud fra sine oplevelser der frembragte hun flere malerier, der dog ikke passede med den konventionelle opfattelse af haremmer i Europa og derfor ikke var så velanskrevne.
Hun fødte ni børn, hvoraf to selv kendte kunstnere. Ud over at male skrev Jerichau Baumann også et par bøger om dels sin søn, Harald Jerichau, der døde ret ung, dels om sine oplevelser på sine rejser. ► Læs mere