Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 36, 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
World Trade Center brænder efter terrorangrebet den 11. september 2011
World Trade Center brænder efter terrorangrebet den 11. september 2011

Terrorangrebet den 11. september 2001 var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen denne dag kaprede nitten mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly. Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers "tvillingetårne" i New York; et fly i hvert tårn, hvilket fik begge tårne til at kollapse på mindre end to timer. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede. Antallet af dødsofre for angrebene er sat til 2.973.

USA's reaktion førte til krigen mod terrorisme. Krigen i henholdsvis Afghanistan og Irak blev bl.a. begrundet med hævn for dette angreb på USA. Andre resultater af angrebet var indførelsen af USA PATRIOT Act og Homeland Security Act. ► Læs mere