Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 31, 2016

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Et rødtræ
Et rødtræ

Træbiologi er et felt inden for faget biologi, der udelukkende beskæftiger sig med træer.

Overordnet set gælder det, at træer er skovvæsner, altså "sociale" planter. De er bygget over et system, som er ca. 230 millioner år gammelt. Træer er autotrofe, dvs. selvforsynende med byggestof og energi, men har brug for CO2, vand, lys og gødningsstoffer til deres vækst samt jord til forankring.

Træer bruger overskuddet af årets fotosyntese til fire ting: vækst, oplagring, blomstring og forsvar. De har en meget ulige fordeling af energi gennem året, hvor det svageste tidspunkt ligger ved løvspring. Træer er bygget som russiske dukker, hvor lag lægges uden på lag år for år. De kan ikke gendanne tabt ved, men de kan nydanne noget andet til erstatning. De søger at fastholde et bestemt forhold mellem rodens vægt og toppens.

Træer kan opdage og reagere på såring i barken inden for få sekunder, og de kan forsvare sig mod svampeangreb gennem sår i barken ved at indkapsle det angrebne ved. De kan også løse problemer med såring ved at overvokse sårfladen fra kanterne. Træerne indgår i samarbejde med bestemte svampearter i det, der hedder mykorrhiza (svamperod). ► Læs mere