Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 16, 2016

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
"Velkommen til Cherokee" på både cherokee og engelsk
"Velkommen til Cherokee" på både cherokee og engelsk

Cherokee eller Tsalagi Gawondishi er et sprog, som primært tales af Cherokee-stammen af oprindelige amerikanere i USA. Det er det eneste såkaldt "sydlige irokesiske sprog" og adskiller sig markant fra de øvrige irokesiske sprog.

I dag er cherokee et af de få af de oprindelige amerikaneres sprog, der er i fremgang. Det skyldes dels, at der er udgivet en mængde litteratur på sproget, og dels, at stammen bevidst forsøger at sikre, at alle børn lærer sproget i skolen. Cherokee Phoenix var den første avis skrevet på både engelsk og et af de oprindelige sprog. Avisen blev udgivet første gang fra 1828 til 1834, og blev genoplivet i det 20. århundrede.

Cherokee regnes som et af de vanskeligste sprog at lære for mennesker, der har europæiske sprog som førstesprog. Dette skyldes til dels, at cherokee har en polysyntetisk struktur, så ord består af mange dele, dels at udsagnsord er dominerende i sproget og kan bøjes i mange tusinde bøjningsformer, men også at sprogets tonefald kan ændre betydningen af det sagte. ► Læs mere