Wikipedia:Dagens danske artikkel/27. juni 2005

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Lítla Dímun
Lítla Dímun

Lille Dimon (færøsk: Lítla Dímun) er den eneste ubeboede ø på Færøerne. Øen har aldrig været beboet af mennesker. Men allerede færingesagaen beretter om, at der holdes får på øen. Navnet Dímun stammer formodentlig fra keltisk. Øen har et areal på 0,8 km² og den tilhører kommunen Hvalba. På øen findes fjeldet Rávan på 414 m.

Lítla Dímun ligger som den næstsydligste ø mellem Stóra Dímun og Suðuroy. Øen er kendt for sit gode græs og fårene for deres gode kødkvalitet. Ejerne, dvs. fåreavlerne i Hvalba kommer jævnligt på øen. De har bygget en lille hytte af sten og tørv, beregnet til længere ophold, hvis vejret ændrer sig ugunstigt. Ofte kamuflerer skyer øen, så den ser ud som en vulkan i udbrud.

I 1850 købte bønderne fra Hvalba og Sandvík øen på en auktion for 5000 rigsdaler. Myten fortæller, at en repræsentant for monopolhandelen bød på øen for at få en højere pris for den daværende kongeligt ejede ø.