Kristofer Janson

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til: navigasjon, søk
Kristofer Janson
Kristofer Janson.jpg
Født 5. mai 1841
Bergen
Død 17. november 1917
København
Nasjonalitet Norge

Kristofer Nagel Janson (født 5. mai 1841 i Bergen, død 17. november 1917 i København) var en norsk prest (unitar) og forfatter.

Liv og virke[rediger | rediger kilde]

Janson ga ut mer enn 50 litterære verk og flere hundre artikler og religiøse skrifter. Han fikk dikterlønn fra Stortinget i 1876, men frasa seg lønnen i 1882. Janson var, sammen med Aasmund Olavsson Vinje, den første som skrev romanerlandsmål. Om dette språkvalget skriver han i forordet til romanen «Han og ho» i 1868: «Dat vil truleg reisa seg stor Uvilje mot denne Boki inkje somykjet fyre Ihaldet si Skuld som fyre Formi. Difyre lyt eg senda nokre Ord med henne. Til dessa heve Landsmaalet voret brukat mest i Skildringar fraa Bondalivet elder fraa dan gamle Soga, men her er dat Byfolk, som snakka Landsmaal. Detta verd soleides ein Freistnad, som inkje er botnad paa noko endaa vedande, nett dat umsnudde av dat, som vaare Diktarar ellest plaga gjera, naar dei lata Bønder tala Bymaal. Dei setja Bokmaalet i Høgsætet, eg set Landsmaalet i Høgsætet.»[1]

Noen av Jansons sanger har levd videre til våre dager. Blant de mest kjente er «Hu hei, kor er det vel friskt og lett uppå fjellet», «Fjukande skyer», «Ung Åslaug» og «Millom rosor».

Han dannet Broderskapets Kirke (senere kalt Unitarisk Samfund) i januar 1895 i Kristiania (Oslo), og fungerte som menighetens prest fram til 1898. Da måtte han gå av etter store konflikter med menighens bestyrelse. Før dette hadde han i Amerika vært med på å danne fem unitarmenigheter og én i Danmark.

Han utga sin første bok «Fraa Bygdom» i 1866, og benyttet da skrivemåten Christopher Janson ved angivelsen av forfatternavnet på tittelbladet. Boken består av to deler: 1. «Han Per og ho Bergit» 2. «Liv».[2] Christopher Janson er også skrivemåten i bøkene han utgir i 1867[3][4], men i 1868 har han begynt å skrive navnet sitt Kristofer Janson.[5][6]

«Fraa Bygdom» består av to deler: 1. «Han Per og ho Bergit» 2. «Liv».[7] Den siste delen ble utgitt på nytt i 1945 i på et mer moderat nynorsk enn i originalen, og var illustrert med fotografier fra Rasmus Breisteins film fra 1934.[8] Selv om «Fraa Bygdom» var hans første utgivelse, skriver han selv i forordet til boken «Torgrim» (1872) at «(d)enne Bok er mit fyrste Verk, og vardt skrivi Hausten 1860.»[9]

I dramaet «Jon Arason : Syrgespil i 5 Aktar» fra 1867 er handlingen lagt til Island i årene 1849 og 1850. Brytningen mellom den katolske biskopen Jon Arason og den lutherske biskop Martin er et hovedtema i dramaet.[10]

Jansons roman «Marit Skjølte» fra 1868 danner forelegget for filmen «Brudeferden i Hardanger», som hadde premiere i 1926.

I 1873 utga Kristofer Janson anonymt i København boken «Henrik Wergeland og Norge i hans Dage». I stedet for hans eget navn angir tittelbladet at boken er skrevet af en Landsmand. Denne boken er skrevet på bokmål, eller dansk, og det fremgår av forordet at intensjonen med utgivelsen er å gi dansker kunnskap om Henrik Wergeland. Dette trenger de, skriver forfatteren i forordet, hvis de virkelig skal forstå diktningen til de samtidige norske dikterne Ibsen og Bjørnson samt hva som ellers rører seg i Norge. Etter å ha redegjort over tre kapitler for Wergelands liv og virke gir boken smakebiter på Wergelands egne verker.[11]

I reiseskildringen «Skildringar fraa Nordland og Finnmarki» fraa 1874 er Janson til dels ganske krass i sine karakteristikker av det han opplever og iakttar. Kapitlet om Hammerfest innleder han slik: «Skulde nokon By faa Præmi, fyredi han var den styggaste, saa kom Hammerfest til at bera Prisen, denne Byen, ihopknodad av Liver, Lyse, Mur og Stein. Men om byen er stygg synes han godt om innbyggerne.[12] Karakteristikkene sitter løst også i reiseskildringen «Skildringar fraa Italia» fra 1878, blant annet om førsteinntrykket av Roma; der er det «som ein var flutt nokre Aarhundrad att i Tidi. Alt er her paa sitt gamle Lag, Gatorna skitne og myrke, Folk trege og late, Husbunad og Klædebunad og Stell nett som i gamle Dagar.»[13] Etter at han i Roma har overvært at en ung pike avlegger klosterløftet i kirken Gesú Bambino beskriver han det han har sett og konstaterer så: «Eit latare, unyttigare Liv enn slike Nonnor føra, kann ein inkje godt tenkja seg.»[14]

I 1879 utgir Kristofer Janson «Austanfyre Sol og vestanfyre Maane. Eit Eventyr i Song», som han i forordet skriver at han har tenkt som utgangspunktet for ein songleik, og han forklarer selv at med dette mener han en opera.[15]

Verk[rediger | rediger kilde]

Bøker[rediger | rediger kilde]

  • Frå dansketidi, 1957
  • Han og hun, 1926
  • Norske eventyr som taletekster, 1920
  • Framande eventyr som taletekster, 1916
  • Helvedes barn, 1916
  • Aspasia, 1914
  • Ei slaaskjempa og andre forteljingar, 1914
  • Fire forteljinger, 1913
  • Hvad jeg har oplevet, 1913
  • Vore bedsteforældre, 1913
  • Skal vi vælge Jesu lære eller teologernes?, 1912
  • Die religiösen anschauungen von Björnson und Ibsen , 1911
  • Digte, 1911
  • Gjorde hun ret?, 1910
  • The religious views of Björnson and Ibsen, 1910
  • Hjørdis, 1909
  • Bondefortællinger. B.1, 1908
  • Bondefortællinger. B.2, 1908
  • Ludvig Hetzer og hans kampfæller, 1907
  • Torgrim, 1907
  • Mangeslags kjærlighed, 1906
  • Den bergtekne, 1905
  • Alf pave og andre fortællinger, 1904
  • Præriens saga, 1904
  • At døpes med ild, 1903
  • Ensom, 1903
  • Kærlighedens guddomsmagt, 1903
  • Asgeir Kongsson : Sagaspel i fem Vendingar, 1902
  • Middelalderlige billeder, 1901
  • Et glemt sandhedsvidne [Johan Denck], 1897
  • Liv, 1897
  • Adam og Eva i ny belysning, 1896
  • Han Per og ho Bergit, 1896
  • Hvorledes Selma blev min kone, 1896
  • Du er kjød af mit kjød, 1895
  • Ægteskab og skilsmisse : fire Foredrag, 1895
  • De fredløse , 1894
  • Foredrag, 1894
  • Kjærlighedshoffet i Narbona, 1894
  • Femtende Wisconsin, 1893
  • Jesus-Sangene, 1893
  • Fra begge sider havet, 1890
  • Vore bedsteforældre, 1890
  • Et arbeidsdyr, 1889
  • Um þrenningarlærdóminn og guðdóm Krists, 1889
  • Fagnadarbodskapur hinna "orthodoxu" og hi..., 1887
  • Gud gydinga og Gud kristinna manna, 1887
  • Mótsagnir orthódoxìunnar, 1887
  • Har ortodoksien ret?, 1886
  • Orthodoksiens modsigelser, 1885
  • Præriens saga, 1885
  • Vore bedsteforældre, 1885
  • Helvedes børn, 1884
  • Vogter eder for de falske profeter, Skal vi bede til Gud, og i saa fald, hvad skal vi bede om?, 1884
  • Vore bedsteforældre, 1882
  • Amerikanske forholde : fem Foredrag, 1881
  • Austanfyre Sol og vestanfyre Maane. Eit eventyr i Song, 1879[16]
  • En kvindeskjæbne, 1879
  • Smaastykke, 1879
  • Den bergtagne, 1878
  • Folke-Eventyr, uppskrivne i Sandeherad. Fortalde paa Landsmaal, med Utgreidingar og Upplysningar av I. Moltke Moe, 1878[17]
  • Skildringar fraa Italia : fortalde fyre norske Landsfolket, 1878[18]
  • Amerikanske fantasier, 1876
  • Den Bergtekne, 1876
  • Hvad vi maalstrævere vil, og hvorfor vi vil det, 1876
  • Fra Dansketidi : Skildring fraa det sekstande Aarhundret, 1875
  • Fraa Island, 1874
  • Skildringar fraa Nordland og Finnmorki, 1874[19]
  • Et par ord om Henrik Wergeland, 1873
  • Henrik Wergeland og Norge i hans Dage, 1873[20]
  • Sigmund Bresteson, diktsyklus 1872[21]
  • Torgrim, 1872 - denne boken er dedisert til Bjørnstjerne Bjørnson «med Takk fyre det han gav meg og det norske Folk»[22]
  • Soldatboki elder korleides ein kristen skal fara aat, naar han vil vera ein dugande stridsmann fyre Gud og riket hans, 1869
  • Tri Preikor fyre det norske Landsfolket, 1869[23]
  • Ei Slaastkjempa, 1868[24]
  • Fra Norge, 1868
  • Han og ho, 1868[25]
  • Marit Skjølte, 1868[26]
  • Jon Arason : Syrgespil i 5 Aktar, 1867[27]
  • Norske Dikt, 1867[28]
  • Fraa bygdom, 1866[29]

Prekener og prekensamlinger[rediger | rediger kilde]

  • 1869Tri Preikor fyre det norske Landsfolket. Bergen (Giertsen), 1869. (64 s.)
  • 1892Lys og Frihed. Predikener til alle Kirkeaarets Søn- og Helligdage. Minnesota, 1892.

Tidsskrift[rediger | rediger kilde]

Saamanden. Et religiøst tidsskrift som Kristofer Janson forfattet og redigerte fra slutten av 1800-tallet til begynnelsen av 1900-tallet.

Geografi[rediger | rediger kilde]

  • 1874Fraa Island. Kristiania (Det norske Samlaget), 1874. (47 s.; ill.)

Historiske romaner[rediger | rediger kilde]

  • 1875Fraa Dansketidi : Skildring fraa det sekstande Aarhundradet. Bergen (Giertsen), 1875. (456 s.)

Filmografi manus[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ Janson, Kristofer (1868). Han og ho. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  2. ^ Janson, Christopher (1866). Fraa Bygdom (digitalutgave tilgjengelig på Nasjonalbibliotekets nettsted). Bergen: Giertsen. 
  3. ^ Janson, Christopher (1867). Norske Digt. Bjørgvin: Ed. B. Giertsen. 
  4. ^ Janson, Christofer (1867). Jon Arason : Syrgespil i 5 Aktar. Bjørgvin: Ed. B. Giertsen. 
  5. ^ Janson, Kristofer (1868). Ei Slaastkjempa. Bergen: Edv. B. Giertsen. 
  6. ^ Janson, Kristofer (1868). Han og ho. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  7. ^ Janson, Christopher (1866). Fraa Bygdom (digitalutgave tilgjengelig på Nasjonalbibliotekets nettsted). Bergen: Giertsen. 
  8. ^ Janson, Kristofer (1945). Liv. Bergen: Varde Forlag. 
  9. ^ Janson, Kristofer (1872). Torgrim. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  10. ^ Janson, Christofer (1867). Jon Arason : Syrgespil i 5 Akter. Bjørgvin: Ed. B. Giertsen. 
  11. ^ af en Landsmand, (Kristofer Janson) (1873). Henrik Wergeland og Norge i hans Dage. Kjøbenhavn: Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. 
  12. ^ Janson, Kristofer (1874). Skildringar fraa Nordland og Finnmorki. Bergen: Ed. B. Giertsen. s. 20. 
  13. ^ Janson, Kristofer (1878). Skildringar fraa Italia : fortalde fyre norske Landsfolket. Kristiania: (Forlegger ikke oppgitt i boken). s. 4. 
  14. ^ Janson, Kristofer (1878). Skildringar fraa Italia : fortalde fyre norske Landsfolket. Kristiania: (Forlegger ikke oppgitt i boken). s. 67. 
  15. ^ Janson, Kristofer (1879). Austanfyre Sol og vestanfyre Maane. Eit eventyr i Song. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  16. ^ Janson, Kristofer (1879). Austanfyre Sol og vestanfyre Maane. Eit eventyr i Song. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  17. ^ Janson, Kristofer (1878). Folke-Eventyr, uppskrivne paa Sandeherad. Fortalde paa Landsmaal. Kristiania: Det Norske Samlags Forlag. 
  18. ^ Janson, Kristofer (1878). Skildringar fraa Italia : fortalde fyre norske Landsfolket. Kristiania: (Forlegger ikke oppgitt i boken). 
  19. ^ Janson, Kristofer (1874). Skildringar fraa Nordland og Finnmorki. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  20. ^ af en Landsmand, (Kristofer Janson) (1873). Henrik Wergeland og Norge i hans Dage. Kjøbenhavn: Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. 
  21. ^ Janson, Kristofer (1872). Sigmund Bresteson. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  22. ^ Janson, Kristofer (1872). Torgrim. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  23. ^ Janson, Kristofer (1869). Tri Preikor fyre det norske Landsfolket. Bergen: Edv. B. Gjertsen. 
  24. ^ Janson, Kristofer (1868). Ei Slaastkjempa. Bergen: Edv. B. Giertsen. 
  25. ^ Janson, Kristofer (1868). Han og ho. Bergen: Ed. B. Giertsen. 
  26. ^ Janson, Kristofer (1868). Marit Skjølte (digitalutgave tilgjengelig på Nasjonalbibliotekets nettsted). Bergen: Giertsen. 
  27. ^ Janson, Christofer (1867). Jon Arason : Syrgespil i 5 Aktar. Bjørgvin: Ed. B. Giertsen. 
  28. ^ Janson, Christopher (1867). Norske Digt. Bjørgvin: Ed. B. Giertsen. 
  29. ^ Janson, Christopher (1866). Fraa Bygdom (digitalutgave tilgjengelig på Nasjonalbibliotekets nettsted). Bergen: Giertsen. 

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]

Wikisource-logo.svg Wikikilden: Kristofer Janson – originaltekster av og om forfatteren

Litteratur[rediger | rediger kilde]

  • Draxen, Nina: Kristofer Janson in America, Boston 1976.
  • Handagard, Idar: Kristofer Janson, Oslo 1944.
  • Heidelberg, Knut: Frisinnet kristendom. Unitarismen i Norge 1893-1937. Masteravhandling i kirkehistorie – Det teologiske Menighetsfakultet, 2006. (Om bl.a. Kristofer Janson og hans unitarisme.)
  • Janson, Kristofer: Hvad jeg har oplevet : livserindringer , Kristiania 1913.
  • Johansen, Hans: "Møte med folketaleren og forfatteren Kristofer Janson" i Mennesker jeg møtte, Drammen 1975.
  • Juvik, Helge: Samfunnskritikk og reformtanker i Kristofer Jansons diktning fra 1891 til 1914. Hovedoppgave i nordisk – Universitetet i Oslo, 1981.
  • Solheim, Anne Lofthus og Solheim, Rolf Erik: Visdomsperspektivet : en guddommelig saga om Kristofer Janson og åndshøvdingene på hans tid, Høvik 2004. ISBN 82-300-0067-0