Flyvevåbnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Gå til: navigasjon, søk
Dansk F-16 på flystasjon Karup, 2005.

Flyvevåbnet er den luftmilitære gren av Danmarks forsvar, underlagt Værnsfælles Forsvarskommando som igjen er underlagt forsvarsdepartementet.

Parlamentet i Danmark, Folketinget, vedtok den 27. mai 1950 at Danmark skulle ha et selvstendig flyvåpen.

Flyvevåbnet var en fusjon av Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen, og ble opprettet den 1. oktober 1950 med den 59 år gamle general C.C. Førslev som militær sjef.]

Flyvevåbnet, som internasjonalt forkortes RDAF (Royal Danish Air Force), utgjøres av Flyverstaben (tidligere Flyvertaktisk Kommando), forskjellige skoler og andre støttefunksjoner.

Flyvåpenets hoved-enheter (2011)[rediger | rediger kilde]

  • Helicopter Wing Karup (Flystasjon Karup)
    • Eskadrille 722
      • 8[1] redningshelikoptre (AgustaWestland AW101 (EH-101 Merlin)) typebokstav M
      • 6[1] taktiske troppetransporthelikoptre (AgustaWestland AW101 Merlin TTT) typebokstav M
    • Eskadrille 723
    • Eskadrille 724
    • Flyveskolen – Karup

Flyvåpenets øvrige enheter[rediger | rediger kilde]

Air Control Wing, ACW, en av Flyvåpenets underenheter. ACW har militær overvåking av all flytrafikk i dansk og tilstøtende luftrom som sin oppgave og de militære operatører holder våkent øye med denne lufttrafikk og har kontroll med jagerfly døgnet rundt på alle årets dager. Dette skjer fra kontrollsenteret som befinder seg på Flystasjonen i Karup[2].

Tre radarantenner med store og langtrekkende radarer leverer data til kontrolsenteret. Radarantennene er plassert i Skagen, Skrydstrup i Sønderjylland og på Bornholm[2].

ACW har ellers et mobilt kontrollsenter som med en høy beredskap kan innsettes hvor politikere og Forsvarets ledelse ønsker det. Denne enhet kan løse de samme oppgaver som kontrollsenteret i Karup. Enheten opererer fra mobile kontainere, og er utrustet med en langtrekkende radar av typen TPS-77 (produsert av Lockheed Martin), samt et antall kortrekkende radarer[2].

ACW har i mer en fire år hatt deler av enten – en kortrekkende radar og teknisk personale – utsendt til Afganistans hovedstad Kabul, hvor de deltar i å høyne flysikkerheten ved å levere data til kontroltårnet i Kabul internasjonale lufthavn. Disse data gir flyvelederne uvurderlige informasjoner om flytrafikken i området[2].

Sivil/militær flykontroll[rediger | rediger kilde]

I Kastrup Lufthavn har ACW flygeledere og flygelederassistenter, som sammen med den sivile flykontroll avvikler både den militære og den sivile lufttrafikk. Endelig har ACW sin egen utdannelsesenhet, som grunn-, etter- og videreutdanner militære medarbeidere til ACW-spesialister.[2].

Historie[rediger | rediger kilde]

Den 8. februar 1951 ble de første fem eskadriller (skvadroner) opprettet etter NATOs nummersystem. 1. Luftflotille i Marinens Flyvevæsen med bl.a. Supermarine Sea Otter utstasjoneret på Margretheholm og en Flyvende Fæstning i Kastrup ble til Eskadrille 721. 3. og 4. Eskadrille i Hærens Flyvertropper med Supermarine Spitfire, Airspeed Oxford og Harvard ble til Eskadrille 722 på Værløse flystasjon. 3. Luftflotille med Meteor F.4-jetjagere blev til Eskadrille 723. Eskadrille 724 ble nyoprettet med Meteor F.8-jetjagere i Karup. Den femte skvadron var Eskadrille 725, der var Hærens Flyvertroppers 5. Eskadrille med Spitfire HF.IX.

Flyvevåbnet modtog seks Republic F-84E Thunderjet og 238 F-84G Thunderjet i våpenhjelp fra USA. F-84 var et angrepsfly der var med i Koreakrigen. Til at flyve alle disse fly, oprettede Flyvevåbnet fem nye skvadroner (Esk 726 til 730) i Karup i perioden august 1952 til januar 1954. Den første F-84-skvadron blev dog Eskadrille 725, der overgik til F-84E i 1951. Den kraftige ekspansion havde dog sin pris. Man havde hverken tosædede F-84 eller realistiske flygesimulatorer til rådighed. 89 F-84 havarerede med 40 omkomne piloter til følge. Nogle af havarierne skyldtes det lave erfaringsnivå det unge vern havde, men også taktikken bar en del af skylden. De amerikanske instruktører, der var veteraner fra Andre verdenskrig og Koreakrigen, havde indprentet de unge flyveelever at angrebsfly skulle flyve lavt og hurtigt, for at undgå at blive skudt ned. Tre ting blev sat i værk for at nedbringe tabene. Treningsskvadronen med 12 tosædede Lockheed T-33A overgangstreningsfly blev oprettet i 1956, og skulle træne nys hjemkomne piloter fra USA i at flyve under danske vejrforhold. Eskadrille 722 blev i 1956 omdannet til en ren redningsskvadron, der fra 1957 havde syv Sikorsky S-55 redningshelikoptre til rådighed. Endelig blev Air Chief Marshal Hugh Saunders fra Royal Air Force ansat i 1954 til at reorganisere Flyvevåbnet.

Den 2. juli 1962 blev den danske hærs fire luftvernsbatterier med Nike-missiler overdraget til Flyvevåbnet. De skulle beskytte København mod sovjetiske ballistiske missiler og højtflyvende bombefly. Eskadrille 531 i Gunderød (Nordsjælland), Esk 532 i Kongelunden (Amager), Esk 533 i Sigerslev (Stevns) og Esk 534 i Tune (Roskilde) indgik i Luftværnsgruppen (LVG). I januar 1965 opstillede Luftværnsgruppen fire skvadroner HAWK-missiler, primært til at beskytte Nike-ramperne mod lavtgående fly. Det drejede sig om Eskadrille 541 på Flakfortet, senere på Middelgrundsfortet (Øresund), Esk 542 på Aflandshage (Amager), Esk 543 i Højerup (Stevns) og Esk 544 Svælgsgård (Roskilde).

Flyvevåbnet i krig[rediger | rediger kilde]

Danske militærfly efter Andre verdenskrig[rediger | rediger kilde]

Fastvingefly[rediger | rediger kilde]

F-104 Starfighter - Flystasjon Aalborg, 2005
  • 6 Percival Proctor 1945 – 1951
  • 7 Supermarine Sea Otter 1946 – 1952
  • 44 Airspeed Oxford 1946 – 1955
  • 39 Harvard 1946 – 1959
  • 8 PBY-5A Catalina 1947 – 1958
  • 41 Spitfire 1947 – 1955
  • 10 KZ-VII 1948 – 1977 typebokstav O
  • 1 B-17 1948 – 1955
  • 40 Gloster Meteor F 1949 – 1957
  • 29 Gloster Meteor T 1950 – 1962
  • 27 de Havilland Canada DHC-1 Chipmunk 1950 – 1976 typebokstav P
  • 6 Firefly 1951 – 1959
  • 6 F-84E Thunderjet 1951 – 1955
  • 12 KZ-X 1952 – 1959
  • 238 F-84G Thunderjet 1952 – 1961 Buzz letter K som Karup og S som Skrydstrup, senere typebokstav A
  • 26 T-33 T-bird 1953 – 1977 typebokstav DT
  • 8 C-47 Skytrain 1953 – 1982 typebokstav K
  • 30 Hawker Hunter 1956 – 1974 typebokstav E
  • 7 Pembroke 1956 – 1960
  • 23 F-84F Thunderflash 1957 – 1971 typebokstav C
  • 8 PBY-6A Catalina 1957 – 1970 typebokstav L
  • 16 Piper Cub 1957 – 1977 typebokstav Y
  • 59 F-86D Sabre 1958 – 1966 Buzz letter A som Ålborg, senere typebokstav F
  • 4 Hawker Hunter T 1958 – 1974 typebogstav ET
  • 72 F-100D/F Super Sabre 1959 – 1982 typebokstaver G og GT
  • 6 C-54 Skymaster 1959 – 1977 typebokstav N
  • 51 F-104 Starfighter 1964 – 1986 (ekstra tilkøbt i 1972) typebokstaver R og RT
  • 48 F-35 Draken 1970 – 1992 typebokstaver A, AT og AR
  • 7 C-130 Hercules 1975 – typebokstav B
  • 32 T-17 Supporter 1975 – typebokstav T (heraf er 9 overtaget fra Hærens Flyvetjeneste i 2003)
  • 70 F-16 1980 – typebokstaver E og ET
  • 3 C-20 Gulfstream III 1982 – 2004 typebokstav F
  • 3 CL-604 Challenger 2000 – typebokstav C
  • 11 Sagem Sperwer drone 2002-2005 typebokstav D

Helikoptre[rediger | rediger kilde]

Dansk S-61A - Flystasjon Skrydstrup, 2006
  • 3 Bell-47D Sioux 1952 – 1958
  • 7 S-55C Chickasaw 1957 – 1966 typebokstav S
  • 3 Bell-47J Castor 1958 – 1966 typebokstav T
  • 8 Alouette III 1961 – 1977 typebokstav M (udskildt til Søværnets Flyvetjeneste i 1977)
  • 9 S-61A 1965 – 2010 typebokstav U
  • 15 H-500M Cayuse 2003–2005 typebokstav H (fra Hærens Flyvetjeneste i perioden 1970-2003)
  • 12 AS 550 C2 Fennec 2003 – typebokstav P (fra Hærens Flyvetjeneste i perioden 1987-2003)
  • 14 AgustaWestland AW101 Merlin 2006 – typebokstav M
  • 10 Westland Lynx 2011 – typebokstav S (fra Søværnets Helikoptertjeneste i perioden 1980-2010)

Flyvevåbnets chefer[rediger | rediger kilde]

  • 1950 – 1955: Generalløjtnant C.J. Førslev
  • 1955 – 1959: Generalmajor K.R. Ramberg
  • 1959 – 1961: Generalmajor E.C.T. Jensen
  • 1961 – 1962: Generalmajor H.J. Pagh
  • 1962 – 1966: Generalmajor E. Rasmussen
  • 1966 – 1967: Generalmajor J. Brodersen
  • 1967 – 1972: Generalmajor P. Zigler
  • 1972 – 1978: Generalmajor J. Brodersen
  • 1978 – 1982: Generalmajor P. Thorsen
  • 1982 – 1986: Generalmajor C.S. Børgesen
  • 1986 – 1990: Generalmajor M.V. Hansen
  • 1990 – 1994: Generalmajor O. Fogh
  • 1994 – 1997: Generalmajor L. Tophøj
  • 1997 – 2000: Generalmajor K.E. Rosgaard
  • 2000 – 2005: Generalmajor L. Simonsen
  • 2005 – 2009: Generalmajor S.Ø. Nielsen
  • 2009 – 2014: Generalmajor H.R. Dam
  • 2014 - 20XX: Generalmajor M.A.L.T. Nielsen

Litteratur og referencer[rediger | rediger kilde]

  • Hansen, O.S.:Danskernes Fly, 2003, Aschehoug, ISBN 87-11-16282-1
  • Schrøder, H.A.:Det Danske Flyvevåben, 1992, Tøjhusmuseet, ISBN 87-89022-24-6
  • Schrøder, H.A.:Historien om Flyvevåbnet, Komiteen til udgivelse af "Historien om Flyvevåbnet", 1990. ISBN 87-503-8509-7.

Referanser[rediger | rediger kilde]