Dorothea Wendling
| Dorothea Wendling | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Født | 21. mars 1736[1] Stuttgart[2] | ||
| Død | 20. aug. 1811[1] (75 år) München[3] | ||
| Beskjeftigelse | Sanger, operasanger |
||
| Ektefelle | Johann Baptist Wendling[4] |
||
| Nasjonalitet | Tyskland |
||
| Musikalsk karriere | |||
| Instrument | Vokal | ||
| Stemmetype | Sopran | ||
Maria Dorothea Wendling-Spurni (1736–1811) var en tysk sopran, en av sin tids mest kjente operasangere.
Liv og virke[rediger | rediger kilde]
Wendling sang ved Mannheimer Hofoper fra 1752 og avanserte til primadonna i 1758. Hun var gift med komponisten og fløytisten Johann Baptist Wendling. Sammen gjennomførte de flere konsertreiser over store deler av Europa.
I 1778 flyttet kurfyrst Karl Theodor av Bayern hovedsetet sitt til München og hoffmusikerne fulgte med på lasset.
I München skrev Wolfgang Amadeus Mozart Rezitativ und Arie Basta, vincesti/ Ah, non lasciarmi für Sopran und Orchester (KV 295a) spesielt for Dorothea Wendling. Mozart skrev i et brev til sin far datert 28. februar 1778: «...hos Wendling skisserte jeg i går arien som jeg har lovet henne, med et kort resitativ. Teksten valgte hun selv fra Didone: «ah non lasciarmi nò'». Hun og datteren er temmelig overentusiastiske over denne arien ...»[5]. Wendling sang Ilia i Mozarts Idomeneo under uroppføringen i Münchens Cuvilliés-Theater 1781
I sin tid som hoffsanger Cuvilliés-Theater ga Wendling sangundervisning til flere kjente sangere, deriblant Katharina Lang og Elisabeth Carnoli, formodentlig også Franziska Lebrun.
Litteratur[rediger | rediger kilde]
- K. J. Kutsch / Leop Riemens: Großes Sängerlexikon. Vierte, erweiterte und aktualisierte Auflage. 4. opplag. Bind 4. K. G. Saur Verlag, München 2003
Referanser og noter[rediger | rediger kilde]
- ^ a b Gemeinsame Normdatei, besøkt 27. april 2014[Hentet fra Wikidata]
- ^ Gemeinsame Normdatei, besøkt 13. desember 2014[Hentet fra Wikidata]
- ^ Gemeinsame Normdatei, besøkt 31. desember 2014[Hentet fra Wikidata]
- ^ МСР / Вендлинг[Hentet fra Wikidata]
- ^ «…gestern habe ich beym Wendling die aria die ich ihr versprochen scizirt; mit einem kurzen Rezitativ. Die wörter hat sie selbst verlangt, aus der Didone: «ah non lasciarmi nò». Sie und ihre Tochter ist ganz närrisch auf diese aria …»