Diazepam

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Diazepam
Systematisk (IUPAC)-navn
-klor-1-metyl-
5-fenyl-1,3-dihydro-2H-
1,4-benzodiazepin-2-on
Identifikatorer
CAS-nummer439-14-5
ATC-nummerN05BA01
PubChem3016
DrugBank00829
ChemSpider2908
Kjemiske data
FormelC₁₆H₁₃ClN₂O
Molmasse284,072 g/mol
SMILESCN1C(=O)CN=C(C2=C1C=CC(=C2)Cl)C3=CC=CC=C3
Farmakokinetiske data
MetabolismeLever til bl.a. oksazepam
Halveringstid20-100 timer
UtskillingUrin
Terapeutiske data
Lovlig statusB-Preparat; vanedannende legemiddel (NO)
KlassifiseringBenzodiazepin
VirkningsmekanismeForsterket virkning av GABA-reseptor
Bildet ovenfor viser de tre Diazepam-preparatene, Valium (Bakerst), Vival (til venstre) og Stesolid (til høyre).

Diazepam er et legemiddel i gruppen benzodiazepiner og er et hypnotikum (sovemiddel), sedativum (beroligende), anxiolytikum (angstdempende) og antiepileptikum (krampestillende). Det gis som tabletter, dråper, stikkpiller eller injeksjon. På grunn av deres effekt på sentralnervesystemet er diazepam og andre benzodiazepiner gjenstand for misbruk. I klinisk praksis anvendes diazepam mest mot angst, uro og søvnvansker.

I Norge markedsføres diazepam under produktnavnene Stesolid, Valium og Vival.

For noen epilektikere er det ikke uvanlig å ha rektal stesolid (rektalsprøyte) lett tilgjengelig. Medisinen er egnet for å stoppe noen former for epileptiske anfall på en rask måte.[1]

Bruksområder[rediger | rediger kilde]

Diazepam brukes ved behandling av angst, fobier, uro, spenninger, aggresjon, kramper og ved søvnvansker. Sammen med andre preparater benyttes Valium ved depresjoner med angst, uro og rastløshet. Valium brukes også som beroligende middel før operasjoner, undersøkelser og prøvetaking som kan skape uro.[2]

Mulige bivirkninger[rediger | rediger kilde]

Som alle legemidler kan Diazepam forårsake bivirkninger, men ikke alle får det.[3]

Mest vanlige bivirkninger[rediger | rediger kilde]

Mindre vanlige bivirkninger[rediger | rediger kilde]

Sjeldne bivirkninger[rediger | rediger kilde]

Fall og brudd er sett hos brukere av denne typen legemiddel. Det er økt risiko hos de som samtidig bruker beroligende midler (inkludert alkohol) og hos eldre.

NB: Denne nettsiden er kun til informasjon og er ikke en legemiddel-side. Dersom du opplever ubehagelige bivirkninger, ber vi deg ta kontakt med en lege.

Abstinenssymptomer[rediger | rediger kilde]

Når du slutter å bruke diazepam etter lengre tids behandling, bør dosen trappes ned gradvis. På den måten minsker risikoen for at du får uønskede ettervirkninger. Rådfør deg med legen om dette.[4] Ved langvarig bruk eller misbruk, kan abstinensene vare lenge.[5] Noen studier har pekt mot opp til ett år eller mer.

Vanligste ettervirkninger/abstinenser[rediger | rediger kilde]

Andre symptomer[rediger | rediger kilde]

Sammensetning av Valium, Vival og Stesolid[rediger | rediger kilde]

  • Virkestoff er diazepam (Valium 5 mg) (Vival 2 mg , 5 mg) (Stesolid 2 mg, 5 mg)[6]
  • Hjelpestoffer for 5 mg er laktosemonohydrat (100 mg per tablett), maisstivelse, magnesiumstearat, gult jernoksid (E 172)
  • Hjelpestoffer for 2 mg er  laktose 57 mg, potetstivelse, polysorbat 80 (E433), mikrokrystallinsk cellulose (E460), magnesiumstearat og talkum

Se også[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ «Diazepam». drugs.com. Besøkt 6. mars 2008.  Engelsk
  2. ^ «Bruksområder». Felleskatalogen. 7. mars 2015. 
  3. ^ «Mulige Bivirkninger». Felleskatalogen. 7. mars 2015. 
  4. ^ «Abstinenssymptomer». PDA. 7. mars 2015. Arkivert fra originalen 16. februar 2015. Besøkt 7. mars 2015. 
  5. ^ https://rusinfo.no/2018/11/langvarige-abstinenser/. 
  6. ^ «Sammensetning av Valium, Vival og Stesolid». Felleskatalogen. 7. mars 2015.