Boakjølsnegl

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Boakjølsnegl
Nomenklatur
Limax maximus
Linnaeus, 1758
Populærnavn
boakjølsnegl[1]
(boasnegl, leopardsnegl, tigersnegl)
Klassifikasjon
RikeDyr
RekkeBløtdyr
KlasseSnegler
OrdenLungesnegler
FamilieKjølsnegler
Miljøvern
Fremmedartslista:[2]
Svært høy risikoHøy risikoPotensielt høy risikoLav risikoIngen kjent risikoIkke vurdert

SE — Svært høy risiko 2023

Økologi
Habitat: fuktige enger og krattskog
Utbredelse: Europa
Nord-Amerika

Boakjølsnegl eller leopardsnegl (Limax maximus) er et bløtdyr og tilhører de landlevende lungesneglene. Den er en av «nakensneglene» uten synlig skall og hører til i gruppen av kjølsnegler.

Boakjølsnegl er en innført art i Norge, som kom til landet på midten av 1900-tallet. Den finnes naturlig i Europa og er innført til Nord-Amerika. I Fremmedartslista er boakjølsnegl kategorisert som svært høy risiko.[2]

Utseende[rediger | rediger kilde]

Boakjølsnegl varierer fra å være nærmest ensfarget brun, til den mer karakteristiske kombinasjonen av lysere brun grunnfarge med mørke prikker og striper på kroppen. Den kan bli opp til 20 cm lang.

Som alle artene i denne familien har de en tydelig «kjøl» langs oversiden bakerst på ryggen, samt at åndehullet er plassert bak midten av kappen.

Levevis[rediger | rediger kilde]

Boakjølsnegl lever på land og finnes på fuktige enger krattskog og i åpen løvskog.

Arten er som de fleste snegler tvekjønnet, noe som gjør det lettere å finne en partner. For å kunne legge egg kreves allikevel to snegler, som under paringen, befrukter hverandre gjensidig. De har kompliserte kjønnsorgan og de kjønnsmodne parer seg om våren.

Paring skjer på det stedet de møter hverandre. Paringsleken er særegen. Kroppene presses sammen, fot mot fot, rett overfor hverandre. Med vaggende bevegelser beføler de hverandre med leppene og tentaklene. Etter en tid, ofte timer, søker de opp i høyden, i et tre eller lignende og firer seg ned i en tykk slimtråd. Hengende i slimtråden vrenger den ene sneglen ut sin vagina-åpning og en pilsekk med en kalkpil, som den stikker inn i partnerens kropp. Den andre sneglen gjør likeså og paringen kan begynne. De befrukter hverandre samtidig. Etter akten faller de ned på bakken.

Ettersom de er tvekjønnet kan begge legge egg. Hver snegl kan legge hundretalls egg. Snegler dør vanligvis ikke lenge etter paring og egglegging. Utviklingen fra nyklekt snegl til voksen, kjønnsmoden, tar vanligvis minst to år.

Boakjølsnegl er altetende. Den bidrar til nedbryting ved å spise både planterester og sopp, men er også kjent for å spise ungplanter i en så stor grad at den kan være et skadedyr i landbruket.[trenger referanse] Som kjøtteter er den i større grad enn andre nakensnegler et rovdyr, som kan spise meitemarker og andre nakensnegler og være aggressiv og territoriehevdende.[3] Den spiser planter like mye som brunskogsneglen, og er derfor ikke noe man ønsker å ha i hagen. Flere har rapportert at den kun spiser syke eller døde brunskogsnegler, samme som brunskogsnegler, begge er altså kannibaler. Det er likevel verdt å merke seg at de danske forskerne Pagh og Jensen har konkludert at den slett ikke ser ut til å være en god alliert i kampen mot brunskogsnegl.[4][5]

Bildegalleri[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ «Artsdatabankens artsopplysninger». Artsdatabanken. 15. mars 2023. Besøkt 15. mars 2023. 
  2. ^ a b Olberg S, Endrestøl A, Gammelmo Ø, Hatteland BA, Laugsand AE, Slagsvold PK, Staverløkk A og Åström S (11. august 2023). «Bløtdyr. Vurdering av økologisk risiko for boakjølsnegl Limax maximus som SE (HI i 2018) for Fastlands-Norge med havområder»Åpent tilgjengelig. Fremmedartslista 2023. Artsdatabanken. Besøkt 13. september 2023. 
  3. ^ Winter, B., Ørmen, T. & Bøckman, P.(2009): En eksperimentell studie av territorial- og predasjonsadferd hos stor kjølsnegl Limax maximu. Fauna (tidsskrift for Norsk Zoologisk Forening) no 62 (4): side 106-111.
  4. ^ Sussie Pagh & Frank Jensen, Naturhistorisk Museum, Århus (2008). «Dræbersneglen Arion lusitanicus - æglægningssteder, efterårsskjul, aktuelle fjender» (PDF). Arkivert fra originalen (PDF) 16. september 2012. Besøkt 17. juli 2017. «Side 48: "Som det fremgår af tabel 4, ser vinbjergsnegle og plettet gråsnegl ikke ud til at være effektive fjender for dræbersnegle. Begge arter kan presses til at æde æg af dræbersnegle, hvis de ikke får tilbudt anden føde."» 
  5. ^ «Så lett fikk jeg brunsneglene bort fra hagen». THE TRAVEL INSPECTOR (norsk). Besøkt 29. juli 2020. «mange tilfeller at brunsnegler spiser sine egne, uten av den er selvutslettenede av den grunn...» 

Litteratur[rediger | rediger kilde]

  • Michael P. Kerney & R.A.D. Cameron, 1979, A field guide to the land snails of Britain and north-west Europe, Collins, Glasgow.

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]