Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 45, 2014

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Espergærde strand.
Espergærde strand.

Espergærde ligger i Nordsjælland ved Øresund og regnes i statistisk henseende som en bydel i Helsingørs byområde beliggende mellem 5 og 8 km syd for den tidligere købstads centrum. Espergærde ligger som en velafgrænset bydel mod nord afgrænset af Egebæksvang skov og Flynderupgård, mod vest af Rolighedsmoserne og Helsingørmotorvejen og mod syd af Krogerup gods jorder og Babyloneskoven. Espergærde hører til Region Hovedstaden.

Espergærde opstod som et fiskerleje ved Øresund givetvis i midten af 1500-tallet. I 1800-tallet blev Espergærdeområdet et yndet udflugtsmål for landliggere, og i de sidste årtier af århundredet opførtes landliggersteder langs kysten. Udviklingen fremmedes af dampskibsfart og især anlæggelsen af Kystbanen, og fra århundredeskiftet og frem opstod en lille stationsby. ► Læs mere