Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 35, 2014

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Norges flag
Norges flag

Norge er et skandinavisk konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.252 km² og et indbyggertal på omkring 5 millioner. Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Landets hovedstad er Oslo.

I vikingetiden drog mænd fra Norge og det øvrige Norden på eventyr i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Landets indflydelse svandt efterhånden ind, og Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå, gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Imidlertid invaderede Sverige landet, og Norge blev først i 1905 selvstændigt. Efter 2. verdenskrig var Norge blandt grundlæggerne af NATO.

Norge har det fjerdestørste BNI pr. indbygger i verden, især som følge af rige olieforekomster. Landet er præget af den skandinaviske velfærdsmodel med ret til offentlig finansierede sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. Norge ligger blandt de allerøverste på den verdensomspændende Human Development Index, og i 2011 lå Norge desuden øverst på demokrati-indekset. ► Læs mere