Norske skolelover

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi

Norske skolelover regulerer undervisningen ved offentlige og private skoler i Norge.

  • 1739 Norge fikk sin første skolelov med fagene kristendom, lesing, skriving og regning. Loven anviste skoleplikt fra 7-års alder for alle «som kand søge Skole» og «i det mindste indtil de ere 10 à 12 Aar gamle.»[1]
  • 1827 Lov angaaende Almue-Skolevæsenet paa Landet. Loven påla fastskoler blant annet «Ved ethvert Bergværk og ved andre Værker eller Brug, som have 30 faste Arbeidere og derover».[2]
  • 1848 Lov om Almueskolevæsenet i Kiøbstæderne. Krav til lærernes kompetanse.
  • 1860 Lov om allmueskolene på landet – Innførte fast skole som den regulære ordningen.
  • 1869 Lov om offentlige skoler. Norge får 6-årig middelskole og 3-årig gymnas.
  • 1889 Folkeskolelovene skulle åpne mulighet for alle veien til høyere utdannelse.
  • 1890 Den første normalplanen for folkeskolen.
  • 1896 Gymnasloven
  • 1936 Folkeskolelovene av 1936. Enhetsskole.
  • 1959 Folkeskolelovene av 1959. Obligatorisk 7-årig skolegang.
  • 1969 Lov om grunnskolen. Pliktig skolegang utvidet til 9 år.
  • 1998 Lov om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa opplæringslova som omhandler rettigheter og plikter forbundet med opplæring og skolegang i Norge.

Referanser[rediger | rediger kilde]

Se også[rediger | rediger kilde]