Moderne nåtidsfugler

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
(Omdirigert fra «Neognathae»)
Moderne nåtidsfugler
Mandarinand (Aix galericulata)
Nomenklatur
Neognathae
Pycraft, 1900
Populærnavn
moderne nåtidsfugler
Klassifikasjon
RikeDyr
RekkeRyggstrengdyr
KlasseFugler
Økologi
Antall arter: 9 500+
Habitat: alle
Utbredelse: global
Inndelt i

Moderne nåtidsfugler (Neognathae) består av alle andre grupper med fugler enn strutsefugler og tinamuer. Fellesnevneren hos disse artene er at de ikke har samme primitive trekk som gjør seg gjeldende hos primitive nåtidsfugler.

Evolusjon[rediger | rediger kilde]

Neornithes separerte i to linjer for cirka 98,4 (± 5,1) millioner år siden. Den ene førte til dannelsen av Neognathae (moderne nåtidsfugler), den andre til Paleognathae (primitive nåtidsfugler).

For omkring 89,8 (± 3,5) millioner år siden separerte Neognathae i to linjer. Den ene førte til dannelsen av Neoaves (moderne fugler), den andre ledet til Galloanserae (ande- og hønsefugler).[1].[2]

Fylogeni[rediger | rediger kilde]

Nåtidsfuglenes basale klader i etterkomertreet under er i henhold til Sibley & Ahlquist (1990)[3]. Inndelingen støttes i hovedtrekk av nyere forskning med genom, jfr. Jarvis et al. (2014).[4] Det er imidlertid nå klart at Notopalaeognathae er søstergruppen til strutsefuglene (Struthioniformes).

   Aves/Neornithes   
   Palaeognathae   

Struthioniformes



Notopalaeognathae



   Neognathae   
 

Neoaves


   Galloanserae   

Anseriformes



Galliformes






Etterkommertre[rediger | rediger kilde]

Kladogrammet under er i henhold til Jarvis m.fl. (2014)[5], med noen kladenavn etter Yury m.fl. (2013).[6]

Neognathae

Galloanserae (ande- og hønsefugler)


Neoaves
Columbea

Mirandornithes (flamingoer og lappedykkere)


Columbimorphae

Columbiformes (duefugler)




Mesitornithiformes (mesitter)



Pteroclidiformes (sandhøns)





Passerea
Otidae

Cypselomorphae (seilere og kolibrier, uglesvaler, og nattravnfugler)


Otidimorphae

Cuculiformes (gjøkefugler)




Otidiformes (trapper)



Musophagiformes (turakoer)






Gruae

Opisthocomiformes (hoatsiner)


Gruimorphae

Gruiformes (tranefugler)



Charadriiformes (vade-, måse- og alkefugler)





Ardeae

Aequornithes (lommer, pingviner og stormfugler, storkefugler, sulefugler, og pelikanfugler)


Eurypygimorphae

Eurypygiformes (kaguer og solrikse)



Phaethontiformes (tropikfugler)




Telluraves
Afroaves
Accipitrimorphae

Cathartiformes (kondorer)



Accipitriformes (haukefugler)





Strigiformes (ugler)


Coraciimorphae

Coliiformes (musfugler)


Eucavitaves

Leptosomatiformes (kuroler)


Cavitaves

Trogoniformes (trogoner)


Picocoraciae

Bucerotiformes (hornfugler, hærfugler og kakelarer)


Picodynastornithes

Coraciformes (råkefugler)



Piciformes (spettefugler)









Australaves

Cariamiformes (seriemaer)


Eufalconimorphae

Falconiformes (falkefugler)


Psittacopasserae

Psittaciformes (papegøyefugler)



Passeriformes (spurvefugler)











Inndeling[rediger | rediger kilde]

De nålevende fuglenes innbyrdes inndeling regnes ikke som endelig klarlagt, selv om det hersker enighet om de basale forgreningene i fuglenes stamtre. Inndelingen under følger HBW Alive og er i henhold til del Hoyo et al. (2016).[7]

Treliste

Tinamufugler (Tinamiformes) regnes ikke som en selvstendig orden, men inngår som en familie under strutsefugler (Struthioniformes). Seilerfugler (Apodiformes) regnes ikke som en selvstendig orden, men inngår som en familie under nattravner (Caprimulgiformes). Mer enn halvparten av alle fugler hører til spurvefuglene.

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ A.J.Baker, S.L.Pereira, O.P.Haddrath and K.A.Edge. 2006. Multiple gene evidence for expansion of extant penguins out of Antarctica due to global cooling. Proc Biol Sci. vol. 273, issue 1582, pp. 11–17
  2. ^ Slack, K.E., Jones, C.M., Ando, T., Harrison G.L., Fordyce R.E., Arnason, U. and Penny, D. (2006). "Early Penguin Fossils, plus Mitochondrial Genomes, Calibrate Avian Evolution." Molecular Biology and Evolution, 23(6): 1144-1155. doi:10.1093/molbev/msj124 PDF fulltext Supplementary Material Arkivert 16. desember 2009 hos Wayback Machine.. Besøkt 2012-08-03
  3. ^ Sibley, C. G., och J. Ahlquist. 1990. Phylogeny and classification of birds. Yale University Press, New Haven, Conn.
  4. ^ Jarvis, E. D.; Mirarab, S.; Aberer, A. J.; m.fl. (2014). «Whole-genome analys,es resolve early branches in the tree of life of modern birds». Science. 346 (6215): 1320–1331. doi:10.1126/science.1253451. 
  5. ^ Jarvis, E. D.; Mirarab, S.; Aberer, A. J.; m.fl. (2014). «Whole-genome analys,es resolve early branches in the tree of life of modern birds». Science. 346 (6215): 1320–1331. doi:10.1126/science.1253451. 
  6. ^ Yuri, T. et al. (2013) Parsimony and Model-Based Analyses of Indels in Avian Nuclear Genes Reveal Congruent and Incongruent Phylogenetic Signals. Biology, 2(1):419-444. doi:10.3390/biology2010419
  7. ^ del Hoyo, J., Elliott, A., Sargatal, J., Christie, D.A. & de Juana, E. (eds.) (2016). Caprimulgiformes. Handbook of the Birds of the World Alive. Lynx Edicions, Barcelona.

Litteratur[rediger | rediger kilde]

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]