Krákumál

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
(Omdirigert fra «Kråkekvædet»)
Ragnar Lodbrok ble kastet i ormegården av sin motstander, den engelske kong Ella/Ælla. Her dør han, angivelig mens han fremsier dødssangen «Kråkemål».
Tegning av Hugo Hamilton, 1830.

Krákumál («Kråkemål» eller «Kråke-kvædet») er et skaldekvad fra 1100-tallet. Teksten er i jeg-form, og foregir å være sagnhelten Ragnar Lodbroks dødssang og livsminner. Kvadet kan ha sin opprinnelse i nordiske miljø på De britiske øyer, muligens Orknøyene[1].

Kvadet består av 29 vers a ti linjer, i formen háttlausa. Hvert av versene åpner med stevlinjen «Hjoggum vér með hjörvi» («Hardt me hogg med sverdom!»).

Ragnarr i Ellas ormegård er den, der taler i hele digtet, og han giver deri først en fremstilling af sit tidligere liv og bedrifter, drabet af lyngormen og forskellige søtog og kampe omkring i Norden og på de vestlige øer (v. 1 — 21). Dette afsnit er temmelig prosaisk, skønt fremstillingen på sine steder kan være ret livlig og viser forfatterens ævne til at variere det samme æmne. Hist og her kan der også findes oplivende sætninger af erotisk indhold eller følelsesudbrud, som når det hedder: »det gik varmt til [i kampen] og det var noget andet end at sidde på bænken og kysse møen [eller: drikke vinen, som møen skænkede]«. Overhovedet fremstilles Ragnarr både som en helt og som en erotiker, som »møernes kære ven« osv. Langt interessantere og poetisk værdifuldere er digtets sidste del (v. 22—29), der består af almindelige betragtninger angående helten og hans måde at opføre sig på; han står i spidsen for sine mænd. [...]
Endnu en gang mindes Ragnarr med krigerstolthed og glæde sine 51 sejre, men mere får han ikke tid til at sige; valkyrjerne indbyder ham allerede, han ser dem komme og han slutter med de prægtige ord: »Glad skal jeg øl med aser i højsædet drikke; ledne er livets stunder, leende går jeg i døden«. Mere kort, klart og sandt har næppe nogen udtalt hovedindholdet af den hedenske oldtids opfattelse af liv og død og livet efter døden i Valhal hos krigsguden, end forfatteren til disse linjer. Det er det gamle, skønne helteideal, der her anvendes på en historisk helt.

Finnur Jónsson[2]

Den anonyme dikteren har antagelig kjent til flere sagnkilder som ikke er brukt i Ragnar Lodbroks saga; «Han nemner mange fleire slag enn soga, endå om han ikkje reknar opp alle 51 slag som han segjer Ragnar har vore med i.»[3] Finnur Jónsson sier at «Mellem den første, historiske del af digtet og Ragnarssaga findes ingen som helst overensstemmelse»[2], og også Fredrik Paasche påpeker at dødssangen ikke stemmer godt med sagaen, og må være eldre enn denne.[4] Sagaforfatteren kan ikke ha kjent eller brukt kvadet, men strofer fra kvadet kan gjenfinnes i sagaen, noe som tyder på at sagaen er den yngste av de to.[5]

Kvadet har muligens fått sitt navn fordi Ragnars hustru Åslaug Sigurdsdatter ble kalt «Kråka»[6] Kvadet er oversatt til nynorsk i 1914, og utgitt sammen med Ragnar Lodbroks saga.[7]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ Ragnar Lodbrok i Store norske leksikon
  2. ^ a b Finnur Jónsson. Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie; bind 2. København, 1898/1923
  3. ^ Severin Eskeland i innledningen til 1914-utgaven.
  4. ^ Fredrik Paasche. Norsk litteraturhistorie. Bind 1: Norges og Islands litteratur indtil utgangen av middelalderen. Aschehoug, 1924. Side 463.
  5. ^ Jónas Kristjánsson. Eddas and sagas, Iceland's Medieval Literature. Translated by Peter Foote. Hið íslenska bókmenntafélag, 2007. ISBN 978-9979-66-120-5
  6. ^ (no) «Krákumál» i Store norske leksikon
  7. ^ Soga um Ragnar Lodbrok og sønene hans : med Kraake-kvædet. Gamalnorsk grunntekst og nynorsk umsetjing ved Severin Eskeland. Samlaget, 1914. (Gamalnorske bokverk ; 16). Ny utgave 1944.
Eksterne lenker
Hentet fra «https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Krákumál&oldid=19144807»