Kaj Gottlob
| Kaj Gottlob | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Født | 9. nov. 1887[1][2] København | ||
| Død | 12. mai 1976[1][2] (88 år) København | ||
| Beskjeftigelse | Designer, arkitekt, møbeldesigner | ||
| Utdannet ved | Det Kongelige Danske Kunstakademi | ||
| Nasjonalitet | Danmark | ||
Niels August Theodor Kaj Gottlob (født 9. november 1887 i København, død 12. mai 1976 samme sted) var en dansk arkitekt innen nyklassisismen og funksjonalismen. Han var professor ved Kunstakademiets Arkitektskole fra 1924 til 1938 og kongelig bygningsinspektør i perioden 1936 til 1957.
Han er særlig kjent for Skolen ved Sundet samt Knippelsbro og Langebro i København.
Utdannelse og yrkesvirksomhet[rediger | rediger kilde]
Gottlob begynte på Kunstakademiet i 1907 og avla eksamen som arkitekt i januar 1914. Året etter mottok han den store gullmedalje for Fyrtaarn ved Skagen. I studietiden var han medlem av Den fri Architektforening hvor de unge nyklassisistiske arkitektene møttes.
Han ble ansatt i Frederiksberg kommunes tekniske forvaltning og var assistent hos Hack Kampmann 1908-1920. Fra 1920 drev han selvstendig virksomhet. Gottlob var lærer ved Teknisk Skole 1915-17 og assistent ved Kunstakademiets Bygnigsskole 1917-24.
Han mottok Kunstakademiets stipendium 1915-16 og Zacharias Jacobsens legat i 1922 og deltok blant annet i École française d'Athènes oppmålingsarbeider i Delfi, Hellas i 1912 og 1923. I 1920 var han i London og 1922 i Nord-Afrika, Italia, Paris, 1923 i Wien og Hellas.
Gottlobs første monumentale oppgave var Lukaskirken i Århus; en utpreget bykirke. Det opprinnelige prosjektet er preget av en hollandsk-engelsk murstensbarokk, men den ferdige kirken er slankere i proporsjonene og mere nyklassisistisk.
Verker[rediger | rediger kilde]
- Eget sommerhus ved Dyrehaven (1920)
- Villa, Dalgas Boulevard 45 (1924)
- Skt. Lukas kirke, Århus (1921-26, sammen med Anton Frederiksen, konkurranse 1918)
- Husum skole, Husum, København (1928–30)
- Roskilde Landbobank, Roskilde (1930, også inventar)
- Det danske Studenterhus, Paris (1930)
- Ørstedhus, Vester Farimagsgade 41, København (1934)
- Højdevangens skole, København (1930)
- Boligeiendom, Baldersgade 18, Nørrebro, København (1935, opprinnelige skulpturer ved inngangen fjernet, vinduer endret)
- Katrinedalskolen, Vanløse, København (1935)
- Skolen ved Sundet samt Svagbørnsskolen, Samosvej 50, Amager, København (1937-38, begge skoler fredet 1990)
- Knippelsbro, København (1935, fredet 2007)[3]
- Forsamlingsbygningen Tønderhus i Tønder
- Universitetsparken ved Nørre Allé, København (1940- og 1950-årene, herunder Tandlægeskolen 1938-41 og 1958-61, ingeniør Christen Ostenfeld)
- Interiør i C.A. Reitzels Boghandel, Nørregade 20 (1941, premiert av Københavns kommune)
- Minnelunden i Ryvangen, Tuborgvej 33, Hellerup (1947-50, parken av Aksel Andersen)
- Langebro, København (1954, fredet 2007)[3]
- Københavns Universitets observatorium, Observator Gyldenkernes Vej 3-15, Brorfelde (1953-62, have av Georg Georgsen, fredet 2009)[4]
- Egmont H. Petersens Kollegium, Nørre Allé, København (1954–57)
- Monument for Christiern Pedersen, Helsinge (1956)
- Biologisk Institut, Københavns Universitet, Botanisk have, Øster Farimagsgade (bygget om)
- Festlokaler på Hotel d'Angleterre, Kongens Nytorv
Referanser[rediger | rediger kilde]
- ^ a b Gottlob, Kaj[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Kunstindeks Danmark, Kunstindeks Danmark kunstner ID 6860, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Fredningsbeslutning, Kulturarvsstyrelsen
- ^ Fredningsbeslutning, Kulturarvsstyrelsen
Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]
- (en) Kaj Gottlob – kategori av bilder, video eller lyd på Commons
- (da) Kaj Gottlob på Kunstindeks Danmark / Weilbachs Kunstnerleksikon