Hundreviseboka

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Anders Sørensen Vedel. Relieff i Ribe domkirke.

Hundreviseboka er den folkelige tittelen på en visesamling utgitt av den danske historikeren Anders Sørensen Vedel i 1591.[1] Den fulle tittelen i barokkstil er:

It Hundrede udvaalde Viser om allehaande Merckelige Krigs Bedrifft oc anden seldsom Eventyr som sig her udi Riget ved Gamle Kemper Naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer aff arilds tid indtil denne nerværendis Dag.[2]

Boka inneholdt gamle viser som Vedel hadde samlet fra visehåndskrifter og muntlig tradisjon, mesteparten er den type viser vi kaller ballader. Da han i 1586 besøkte Hven, ba dronning Sophie ham om et utvalg renskrevne viser, og han sørget deretter for en trykt utgave til glede for allmuen. Utgivelsen var uten sidestykke i noe annet land, og samlingen vant i løpet av 1600-tallet enorm utbredelse i befolkningen gjennom tallrike gjenopptrykk.[3]

I 1695 gav Peder Syv ut boka på nytt og la til hundre viser til. Denne boka ble kalt Tohundreviseboka eller Kjempeviseboka og kom i stadig nye opplag utover 1700-tallet. Boka ble svært populær også i Norge og på Færøyene, og norsk balladetradisjon er sterkt påvirket av Kjempeviseboka.

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ https://snl.no/Anders_Sørensen_Vedel
  2. ^ Jostein Fet: Stemmar frå ei fjern tid (s. 98), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6
  3. ^ Harald Ilsøe: Anders Sørensen Vedel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298949