Folkeskole

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
(Omdirigert fra «Folkeskolelærer»)

Folkeskole er betegnelsen på de første skoletrinn i Danmark og på Færøyene (fólkaskúli). Den har tidligere vært brukt om grunnskolen i Norge, Østerrike, Sveits og Tyskland (Volksschule) og i Sverige (folkskola).

Norge[rediger | rediger kilde]

Lademoen Folkeskole, i Trondheim (ca. 1915).
Nåværende Harstad barneskole, tidligere Harstad folkeskole med oppstart i 1919.

I Norge var folkeskole navnet på grunnskolen inntil opprettelsen av niårig grunnskole i 1969. Overgangen fra den gamle skoleformen til den nye varierte noe over kommuner: Kommunene måtte først utforme en reformplan, og mottok statlige midler etter at denne ble godkjent av en nasjonal komite [1]. Folkeskolen var sjuårig og ble eventuelt påbygd med ettårig framhaldsskole og/eller to- til treårig realskole (tidligere middelskole) og treårig gymnas. Barna startet på skolen ved fylte sju år, dvs. den praktiske grensen var 1. august.

Historie[rediger | rediger kilde]

Fra 1850-tallet ble det jobbet for en bedre offentlig skole for alle. Blant annet ble det gjennomført skolegang for alle ved at private hus ble omgjort til skolebygg. Videre ble det opprettet store klasser med opp til 50 elever i hver, og gitt undervisning både om dagen og om kvelden. Lærerne fikk bedre utdannelse gjennom de nyopprettede lærerseminarene.

I 1889 ble folkeskoleloven vedtatt og allmueskole/fattigskolen gikk over til å bli folkeskole. Mens allmueskolen var for fattige barn var folkeskolen for alle barn, på tvers av klasseskiller. Loven skulle også sørge for at byskolene og landsskolene ble mer like.

Etter 1889 skulle det ikke lenger være skolens fremste oppgave å føre elevene frem mot konfirmasjonen. Skolen fikk et mål i seg selv. Ved siden av lesing, skriving, regning og kristendom skulle det undervises i historie, naturfag og geografi, samt i et av følgende fag: gymnastikk, sløyd eller tegning. Det ble også satt strengere krav til lærerne og til undervisningen.

Det var først ved folkeskoleloven av 1889 at det ble vist vilje til å bruke penger på skolegang for alle barn. Tidligere var det sett som et privat anliggende. Ikke bare ble det en rett til skolegang for alle, det ble også en plikt. Noe det for så vidt også var tidligere, men uten nok skoleplasser ble det umulig å gjennomføre. Ikke alle foreldre var like fornøyde med barnas muligheter til utdanning. De hadde mer bruk for barnas arbeidskraft for å hjelpe til med familieøkonomien og i hjemmet, fremfor å «sløse bort tiden» på skolen.

Folkeskolen i Bergen[rediger | rediger kilde]

I 1861 ble teologen og politikeren Ole Irgens (1829-1906) utnevnt til Bergens første skoleinspektør med ansvar for tilsyn og forbedring av byens skolevesen. Allerede året etter ansettelsen hadde han utarbeidet et «Forslag til ny plan for Bergens almueskolevæsen» Han studerte pedagogiske nyvinninger på flere reiser i utlandet. Stillingen beholdt han helt til han tok avskjed i 1898.

For å kunne fullføre enhetskoletanken, som var folkeskolens grunnstein, måtte det nye skolebygg til. De første nye tidsmessige skolen i Bergen var Krohnengen (1880), Dragefjellet (1891), Sandviken (1898), Nordnes (1903), Rothaugen (1912) og Møhlenpris (1912). De nye skolebygningene var monumentale, som kunnskapens høyborg. Dette var i nasjonsbyggingens tid, så bygningene skulle symbolisere stolthet over kunnskap og læring. Den offentlige skole skulle gjøres om fra en fattigskole til en statusskole.

Danmark[rediger | rediger kilde]

Skoletrafikkskilt

I Danmark er folkeskolen den offentlige grunnskolen.

Skolen består av den ettårige børnehaveklasse (også kalt 0. klasse), den ni-årige grunnskole fra første til niende klasse, samt den ettårige tiende klasse. Danmark har ti års undervisningsplikt, som betyr at børnehaveklassen til niende klasse er obligatorisk, mens tiende klasse er frivillig. Undervisningsplikten kan enten oppfylles i folkeskolen, på en fri grunnskole, en efterskole eller ved hjemmeundervisning. Ca. 85 prosent av de undervisningspliktige barn, det vi si i underkant av 600.000, går på en av Danmarks 1.550 folkeskoler (2008).[trenger referanse]

Undervisningsministeriet gir regler for folkeskolen, blant annet mål og minimumstimetall for de enkelte fag, og eksamensbestemmelser. En undersøkelse har vist at selv om det gjennomsnittlige timetall i folkeskolen er stigende, mottar 32 prosent av elevene mindre undervisning enn minimumstimetallet krever.[2]

Historie[rediger | rediger kilde]

Folkeskolen ble opprettet i 1814, inntil 1899 under navnet almueskolen, og fikk senere navnet borger- og almueskolen. Folketinget[3] har stor innflytelse på blant annet folkeskolens rammer, formålsparagraf og fagtilbud. Siden 1953 har Grundloven fastslått at undervisning i folkeskolen skal være gratis. Siden 1937 har undervisningsmidlene vært gratis, ofte formidlet gjennom skolebibliotekene.

Folkeskolelovens bestemmelser revideres løpende. Større endringer ble innført i 1937, 1958, 1975, 1993, 2004 og 2014. Et av hovedtemaene har vært delingen i nivåer. I 1958 ble delingen flyttet fra femte klassetrinn til avslutningen av 7. klassetrinn, hvor elevene ble delt i allmenn skolegang og realskolen. I 1975 ble realskolen nedlagt, og det ble gjennomført en deling i allment og utvidet nivå i prøvefagene. De fleste kommuner gjennomførte likevel samlet undervisning for alle elever. I 1993 ble prinsippet om nivådelingen avløst av differendisering i undervisningen.

Skolevesen før 1814[rediger | rediger kilde]

Ved reformasjonen i 1536 ble den geistlige makt flyttet over på adelens hender. Allerede i 1537 ble det utstedt en kongelig forordning om at adelen skulle utlegge degnelodder og opprette skolehus på landet. Mange steder unnslo de lokale herremenn seg imidlertid fra dette, og de steder hvor det tross alt skjedde, var det med udugelige lærere i dårlige lokaler.[trenger referanse]

Folkeskolens formålsparagraf[rediger | rediger kilde]

Et annet hovedtema for lovgiverne har vært formålsparagrafen. Tendensen fra 1958 til 1993 var større vekt på samarbeid og sosiale kompetanser, mens tendensen i løpet av 1990-årene var et krav om større fakompetanse. På bakgrunn av OECDs PISA-undersøkelser, som sammenligner grunnskolen i utvalgte land, har enkelte fremhevet at de danske resultatene er utilfredsstillende, blant annet i fagene dansk og matematikk. Den første av disse undersøkelsene ble offentliggjort i 2000, og senere er undersøkelsen gjennomført i 2009 med deltagelse av unge fra 63 land. Den ble offentliggjort i desember 2010.[4] I 2012 gjennomførte man en ny test, hvor det fra Danmark deltok 7.481 unge fordelt på 339 utdannelsesinstitusjoner.[5]

I 2010 var følgende formålsparagraf gjeldende:

"§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." [6]

Daglig drift[rediger | rediger kilde]

Folkeskolen drives av Danmarks kommuner. Ifølge loven skal kommunene fastlegge bevilgninger til skolenes drift, samt ansette og avskjedige lærere. Andre driftsoppgaver, for eksempel fordelingen av midler til de forskjellige posteringer på budsjettet, kan kommunestyret delegere til den enkelte skole.

I januar 2007 overtok kommunene som følge av Strukturreformen ansvaret for de fleste amtskommunale spesialskoler, dog således at kommunene kan kjøpe undervisningsytelser hos regionene. Kommunene fikk samtidig mulighet for å opprette felles ledelse for flere (typisk små) skoler, eller etablere avdelinger av samme skole på forskjellige adresser.[7]

En folkeskole ledes av en skoleleder, tidligere kjent som skoleinspektør, med støtte fra en viseskoleleder, tidligere kjent som viseskoleinspektør.

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ Brinch, Christian N.; Galloway, Taryn Ann (10. januar 2012). «Schooling in adolescence raises IQ scores» (engelsk). s. 425–430. PMC 3258640Åpent tilgjengelig. PMID 22203952. doi:10.1073/pnas.1106077109. Besøkt 10. mai 2016. 
  2. ^ «Undervisningsministeriet: Undervisningstimer». Arkivert fra originalen 5. september 2017. Besøkt 20. oktober 2015. 
  3. ^ Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
  4. ^ «Skolestyrelsen: PISA undersøgelsen». Arkivert fra originalen 14. mai 2010. Besøkt 20. oktober 2015. 
  5. ^ «Undervisningsministeriet PISA 2012». Arkivert fra originalen 4. juli 2015. Besøkt 20. oktober 2015. 
  6. ^ Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
  7. ^ Kommunernes skolestruktur[død lenke]

Litteratur[rediger | rediger kilde]

  • Fossen, Anders Bjarne: Bergen bys historie, bind II. Borgerskapets by 1536-1800. Bergen 1979
  • Geelmuyden, Carl og Schetelig, Haakon: Bergen 1814-1914 bind II. Bergen 1915
  • Grankvist, Rolf: Utsyn over norsk skole. Norsk utdanning gjennom 1000 år. Trondheim 2000
  • Hoprekstad, Olav: Fattigskule ålmugeskule og lærarstand i Bergen fram til 1889. 1950
  • Høigård, Einar og Ruge, Herman: Den norske skoles historie. Oslo 1947

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]